Magne Meyer – horn, Alexander Shirinyan Rohde – cello, Simon Gad – cello, Sufiya Taufik – violin, Selma Teilmann – violin, Alana Hjort – violin, Freja Rasch Eskildsen – violin, Julia Pamina Smit – viola, Valdemar Wenzel Most – klaver, Miyabi Tomioka – violin
Beethoven er den første komponist, der konstant søger nye og mere komplekse måder at komponere, strukturere og tænke musik på. Det er ikke helt forkert at sige, at den moderne ide om musikstykket som et ophøjet kunstværk opstår gennem Beethoven. Brahms fortsætter denne udvikling og når mod slutningen af sit liv til en musikstil, der er ren musikalsk arkitektur, hvor detalje og helhed er utænkelige uden hinanden.
Ludvig van Beethoven (1770 – 1827)
Variationer over “Bei Männern” for cello og klaver.
Andreas Brantelid, Søren Rastogi
1. sats fra “Kreutzersonate” for violin og klaver op. 47
Jon Gjesme, Emil Gryesten
1. sats fra Klavertrio op 70, nr. 1 “Ghost”
Jon Gjesme, Andreas Brantelid, Marianna Shirinyan
3. sats fra Strygekvartet nr. 13, op. 130.
Jon Gjesme, Freja Eskildsen, Stine Hasbirk, Janne Fredens
Pause
Johannes Brahms (1833 – 1897)
Kvintet for klarinet, violiner, bratsch og cello, op. 115.
Mathias Kjøller, Alexander Sitkovetsky, Jon Gjesme, Stine Hasbirk, Andreas Brantelid
Koncerten præsenteres af Henrik Engelbrecht
Ludwig van Beethoven (1770 – 1827)
Sextet i Es-dur, op. 81b
Lasse Mauritsen, Magne Meyer, Jon Gjesme, Sufiya Taufik, Gordon Lau, Simon Gad
Frank Bridge (1879 – 1941)
Phantasy for violin, bratsch, cello klaver, H. 94
Freja Eskildsen, Stine Hasbirk, Janne Fredens, Emil Gryesten
Joseph Haydn (1732 – 1809)
Klavertrio i g-dur, Hob.XV:25
Miyabi Tomioka, Janne Fredens, Emil Gryesten
Filmen tager os gennem momenter i historien og portrætter af mennesker, der er blevet berørt af den tidløse kraft i Beethovens musik. Filmens skaber, den internationale koncertpianist, Per Tengstrand præsenterer filmen og spiller “Appassionata”-sonaten i forbindelse med fremvisningen.
Det 20. århundrede gav i stigende grad plads til kvindelige komponister, også i USA, hvor Amy Beach tidligt viste vejen, og den unge fremadstormende Jessie Montgomery peger i nye retninger for den klassiske musik, hvor musikgenrene blandes og den enkeltes personlige fortælling står stærkt – som i “Peace”, skrevet under den første Covid-nedlukning i 2020. Det konstrasterer vi med Franz Schuberts kammermusikalske svanesang, den melodiøse og afklarede strygekvintet, der musikalsk samler op på komponistens alt for korte liv
Dora Pejacevic (*1981)
Allegro moderato fra cellosonate op. 35
Janne Fredens, Søren Rastogi
Jessie Montgomery
Peace.
Mathias Kjøller, Søren Rastogi
Amy Beach (1867 – 1944)
Klavertrio.
Alexander Sitkovetsky, Andreas Brantelid, Marianna Shirinyan
Pause
Franz Schubert (1797 – 1828)
Strygekvintet i C-dur, op. 163, D956
Alexander Sitkovetsky, Ludvig Gudim, Stine Hasbirk, Andreas Brantelid, Janne Fredens
Koncerten præsenteres af Henrik Engelbrecht
Dmitri Sjostakovich (1906 – 1975)
Klaverkvintet. Op. 57, 1. og 3. sats.
Jon Gjesme, Sufiya Taufik, Gordon Lau, Alexander Shirinyan Rohde, Marianna Shirinyan
Carl Reinecke (1824 – 1910)
Trio for klarinet, horn og klaver, 2. sats “Ein Märchen”
Mathias Kjøller, Magne Meyer, Emil Gryesten
Cesar Franck (1822 – 1890)
Sonate for violin og klaver.
Ludvig Gudim, Valdemar Wenzel Most
Oboisten Henrik Goldschmidt fortæller om musikkens kraft med udgangspunkt i sin jødiske historie og et liv som musiker og pædagogisk ildsjæl. Hans arbejde med musikere med forskellig religiøs og kulturel baggrund er et levende bevis på, at musikken overvinder alle barrierer. Der vil også være et musikalsk indslag, hvor Henrik Goldschmidt spiller improviseret musik sammen med de unge musikere på festivalen.
Messiaens kvartet er en milepæl i det 20. århundredes musik. Skrevet i en koncentrationslejr under 2. verdenskrig, beskrives verdens – og tidens – undergang, som beskrevet i Johannes Åbenbaring. Fyldt med visioner om engle og regnbuer, bevæger Messiaens musik sig væk fra den jordiske opfattelse af tid og rum ind i komponistens dybe visioner om guddommelig kærlighed og tidløs eksistens. Den jordiske kærlighed er mejslet ind i den klassiske musikhistorie gennem det intense kærlighedsforhold mellem komponisterne Clara og Robert Schumann – kompliceret af Johannes Brahms, som Clara senere kastede sin kærlighed på.
Clara Schumann (1819 – 1896)
Romance op. 22 nr. 1
Ludvig Gudim, Søren Rastogi
Robert Schumann (1810 – 1856)
Sonate a- mol (opr. violin og klaver).
Torleif Thedeen, Marianna Shirinyan
Pause
Olivier Messiaen
Quatuor pour la fin du temps.
Mathias Kjøller, Alexander Sitkovetsky, Andreas Brantelid, Marianna Shirinyan
Koncerten præsenteres af Henrik Engelbrecht
W. A. Mozart (1756 – 1791)
Klaverkvartet nr. 2, Es-dur, KV 493
Anna Agafia, Julia Pamina Smit, Simon Gad, Emil Gryesten
Dmitri Sjostakovich (1906 – 1975)
5 stykker for to violiner og klaver.
Alana Hjort, Alexander Sitkovetsky, Søren Rastogi
Johannes Brahms (1833 – 1897)
Klaverkvartet nr. 1, g-mol, op. 25, 1, sats.
Selma Teilmann, Gordon Lau, Torleif Thedeen, Valdemar Wenzel Most
Forfatteren Charlotte Weitze, som er bosat i Odsherred, taler med Henrik Engelbrecht om sit forhold til klassisk musik. Hvordan bruger hun musikken som inspiration, og hvordan indgår den mere direkte i nogle af hendes bøger? Der vil blive spillet musikeksempler og Charlotte Weitze vil læse op fra Rosarium, en roman om planter, og Harzen-sanger, som handler om fugle og en sangerinde med en magisk stemme.
Sjostakovitj levede det meste af sit liv under stalinismens åg og måtte udtrykke sin modstand mod regimet igennem sin musik – men enhver åbenlys kritik af styret medførte en enkeltbillet til Gulag. Understrømmen af sarkasme, uretfærdighed og kritik af undertrykkelse er bidende stærk i hans 2. klavertrio. I et tidligere århundrede kæmper Joseph Bologne både musikalsk og politisk for at blive accepteret – som søn af en adelsmand og en afrikansk slave er hans livshistorie både stærkt farverig og nedslående. Mozart kendte og lod sig inspirere af hans musik, men eftertiden havde ikke behov for at huske komponisten, der nedladende blot blev kaldt “Den Sorte Mozart”
W. A. Mozart (1756 – 1791)
Kvintet for horn og strygere, Es-dur, KV 407
Lasse Mouritsen, Anna Agafia, Iben Teilmann, Gordon Lau, Janne Fredens
Joseph Bologne de Saint-George (1745 – 1799)
Strygekvartet nr. 4 i F-dur.
Ludvig Gudim, Anna Agafia, Gordon Lau, Janne Fredens
Dmitri Sjostakovitj (1906 – 1975)
Klavertrio nr. 2 i e-mol, op. 67.
Alexander Sitkovetsky, Torleif Thedeen, Søren Rastogi
Pause
Johannes Brahms (1833 – 1897)
Trio for violin, horn og klaver, Es-dur, op. 40.
Lasse Mauritzen, Jon Gjesme, Emil Gryesten
Koncerten præsenteres af Henrik Engelbrecht
Antonin Dvorak (1841 – 1904)
Klavertrio nr. 4 i e-mol, op. 90, B. 166, “Dumky”
Ludvig Gudim, Alexander Shirinyan Rohde, Simon Gad, Valdemar Wenzel Most
Felix Mendelssohn (1809 – 1847)
Strygeoktet i Es-dur, op. 20, 1. sats.
Jon Gjesme, Alana Hjort, Freja Eskildsen, Sufiya Taufik, Iben Teilmann, Julia Pamina Smit, Torleif Thedeen, Alexander Shirinyan Rohde
Samarbejdet mellem en komponist og en tekstforfatter er omdrejningspunktet, når en ny opera skal skabes. Henrik Engelbrecht har som librettist selv prøvet at samarbejde med Poul Ruders og Hans Abrahamsen – og han fortæller om både de kunstneriske og praktiske overvejelser og arbejdsgange, der går forud for premieren på en ny opera. Og han fortæller også hvordan Richard Strauss og Giuseppe Verdi arbejdede sammen med deres librettister.
For den ungarske komponist Erno Dohnanyi var Johannes Brahms intet mindre end: Gud. Vi har derfor valgt at spille hans sekstet, sammen med Brahms strygesekstet. Som Dohnanyi var Brahms også meget inspireret af ungarske folkemusiktraditioner og dybt optaget af musikalsk arkitektur. Så selvom de to værker lyder forskellige på overfladen, lurer der i Dohnanyis værk et væld af genspejlinger fra Brahms.
Joseph Haydn (1732 – 1809)
Strygekvartet op. 64 nr. 5, ”Lærkekvartetten”
Ludvig Gudim, Anna Agafia, Gordon Lau, Janne Fredens
Ernst von Dohnanyi (1877 – 1960)
Sekstet i C-dur for klaver, violin, viola, cello, klarinet og horn, op. 37.
Søren Rastogi, Anna Agafia, Gordon Lau, Janne Fredens, Mathias Kjøller, Lasse Mauritsen
Pause
Johannes Brahms (1833 – 1897)
Strygesekstet nr. 1, B-dur, op. 18.
Ludvig Gudim, Selma Teilmann, Gordon Lau, Iben Teilmann, Torleif Thedeen, Janne Fredens
Koncerten præsenteres af Henrik Engelbrecht
W. A. Mozart (1756– 1791)
Divertimento i F-dur for strygeorkester, KV 138
Antonio Vivaldi (1678 – 1741)
“Forår” og “Vinter” fra “De 4 årstider”
Astor Piazzolla (1921 – 1992)
“Forår” og “Vinter” fra “Four Seasons of Buenos Aires”
Strygeorkester. Dirigent og solist Jon Gjesme
Helt i tråd med festivalens ånd præsenterer vi i år en operagalla med nogle af de bedste unge operasangere herhjemme – primært fra Operaakademiet ved Det Kgl. Teater.
Operagalla med Elisabeth Rosenberg – sopran, Laura Helene Hansen – sopran, Kirsten Voss – mezzo, Kristian Bordøy – tenor, Simon Sumal – baryton, Marcus Dawson – baryton, Søren Rastogi – klaver
