Benjamin Schmid
Benjamin Schmid, østrigsk violinvirtuos, der nu for tredje gang gæster Odsherred Kammermusikfestival, er med til at åbne festivalen søndag aften. Da Schmid for tre år siden var topnavn på Anneberg, kunne publikum også glæde sig over hans musikalske magi i flere jazzkompositioner. Benjamin Schmid er tæt forbundet med Wiener Philharmonikerne og er desuden fast knyttet til Universität Mozarteum i Salzburg og kunstnerisk leder af ensemblerne Salzburger Orchester Solisten og af Musica Vitae i Växjö, med hvem han lige har udgivet et album med Mozarts violinkoncerter. Han spiller både på en Stradivarius fra 1718 og en moderne violin, bygget i 2015, af Wiltrud Fauler.