august 02, 2024
Stjernen Michala Petri indstuderer Mozart og Vivaldi med unge til koncert
Til koncerten fredag venter der publikum et festfyrværkeri af musik for blokfløjte og strygere af blandt andre Mozart, Vivaldi og jazzpianist Thomas Clausen. Fra wienerklassik og barok til nutidige toner. Med en afstikker til Griegs “Fra Hol-bergs tid” med strygeorkestret.
Torsdag var der sitrende intensitet til orkesterprøven med Michala Petri og strygeorkestret i den restaurerede Brændelade i Anneberg Kulturpark, hvor verdensstjernen både var solist og stod for indstuderingen.
Der blev pudset og finjusteret og noteret flittigt i papirnoder og på Ipads efter Michala Petris anbefalinger. Stille og roligt afbrød hun spillet, når der skulle justeres.
– Bagefter begynder vi så at lave musik sammen. Man mærker oprigtigheden fra de unge, og det gør, at man også er mere oppe på mærkerne som ældre musiker. Det er ikke kun de unge, der skal være oppe på mærkerne.
Nordvestnyt 2/8/2024