maj 03, 2026
Klar, parat, spil!
For femte år i træk har Odsherred Kammermusikfestival et frugtbart samarbejde med Jacob Gades Legat om at styrke unge musikalske talenter.
Legatet skaber et miljø, hvor de mest engagerede talenter mellem 12 og 19 år får mulighed for at strække sig så langt de vil og kan sammen med hinanden og sammen med etablerede internationale musikere. Hensigten er at lade de unge træde i karakter som skabende kunstnere.
Seks dages musikfestival i et smukt og afslappet miljø har vist sig at være den perfekte ramme. Og samarbejdet mellem anerkendte og lovende unge musikere har vist sig være til stor fælles glæde. De kommer igen og igen. Så i år har publikum chancen for at møde hovedparten af de unge, som fotograf Birgit Tengberg sidste år fangede i dyb koncentration og i leg.






